Derfor bliver der indført en nul-tolerance-politik overfor løse hunde og deres ejere. Efter første advarsel bliver ejerne politianmeldt.
- Alle skal kunne færdes i naturen, og vi oplever flere børnefamilier og andre, som føler sig generet af løse hunde, fortæller Kim Gulvad Svendsen, afdelingschef i Grønne Områder, Natur og Miljø i Aarhus Kommune.
Han forklarer, at cirka halvdelen af Risskov er udlagt som såkaldt hundeskov, hvor det selvfølgelig er tilladt for hundene at gå rundt, og at der er tilsvarende områder i eksempelvis også Marselis Skoven.
- Når der nu er så store områder, hvor hundene ikke behøver snor, så synes jeg godt, man kan forvente, at hundene går i snor de steder, hvor de skal, siger Kim Gulvad Svendsen.
Loven siger, at hunde skal gå i snor i naturen for at forhindre, at eksempelvis dyr bliver skræmt og i værste fald skambidt.
Når de kommunale medarbejdere er på arbejde, vil de fra nu af tage kontakt til ejerne af de løse hunde og oplyse dem om, at hundene skal i snor. Hvis ikke hundeejerne gør det, vil de blive bedt om at give deres navn, så de kan blive anmeldt til politiet.
- I forhold til det at give navn, så har man oplysningspligt overfor den kommunale medarbejder.
- Og så har vi indledt et samarbejde med politiet i Aarhus, som vil have stor fokus på problematikken. Der vil blandt andet blive lavet kontroller på samme måde som vi kender fra fart- og spirituskontroller, siger Kim Gulvad Svendsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned