Reklamefilm med rygeres ødelagte lunger, tilstoppede pulsårer og blodpropper i hjernen fik i stor stil danskerne til at forsøge at kvitte smøgerne, da filmene blev vist i fjernsynet for omkring et år siden.
Samtidig faldt andelen af daglige rygere dobbelt så meget som ventet i perioden efter kampagnen.
Det viser en evaluering, rådgivningsfirmaet Cowi har lavet af Sundhedsstyrelsens kampagne "Hver eneste cigaret skader dig", skriver Politiken.
Hos Kræftens Bekæmpelse ærgrer forebyggelseschef Hans Storm sig over, at der skulle gå 12 år, fra kampagnen med succes blev gennemført i Australien, til Danmark turde at kopiere de tv-film, som kritikere har kaldt en skræmmekampagne uden effekt.
Efter at have læst evalueringen vurderer Hans Storm, at den danske kampagne har æren for tusindvis af rygestop.
- Lidt konservativ hovedregning viser, at 10.000 ekstra er holdt op med at ryge, siger forebyggelseschefen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned