Andel af børn med psykiatrisk diagnose er fordoblet på få år
Fra 2010 til 2017 er andelen af børn og unge, som får psykiatrisk diagnose, steget fra fire til ni procent.
Andelen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose som adhd, autisme eller angst stiger og stiger.
Det skriver Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum.
På bare syv år er andelen mere end fordoblet, så det sidste år var ni procent af alle børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose, inden de gik ud af 9. klasse.
Til sammenligning var det fire procent i 2010.
Udviklingen vækker bekymring i kommunerne, siger formand for KL's Socialudvalg Joy Mogensen.
- Vi er dybt bekymrede over den udvikling, vi ser, hvor flere og flere børn udvikler mistrivsel og egentlig psykiske vanskeligheder. Det er et stort problem, som vi er nødt til at taget meget alvorligt, siger hun.
Kommunerne oplever, at udviklingen over en bred kam sætter dem under pres, fordi de både skal sikre, at de har nok tilbud samt de rette kompetencer hos både lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og andet personale, der møder børnene.
- Det presser os både på de økonomiske ressourcer, på medarbejdernes kompetencer og på vores samarbejde internt i kommunerne og med andre sektorer, siger Joy Mogensen.
Der er ikke en entydig årsag til, at flere børn diagnosticeres med eksempelvis adhd. Men en del af forklaringen er, at der er kommet større kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien.
Det forklarer Jesper Pedersen, ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.
- Vores kapacitet er blevet større, og vi kan nå ud til flere børn end førhen. Derfor ser vi også mest stigningen som et udtryk for, at der har været et udækket behov, som vi er ved at skyde os selv ind på, siger han.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie