Andelen af danske ægtepar er faldet de seneste tyve år
De seneste tyve år er der sket i fald i andelen af danskere, der indgår i ægtepar. (Arkivfoto) Foto: Thomas Heie Nielsen/Ritzau Scanpix
Thomas Heie Nielsen/Ritzau Scanpix
I øjeblikket indgår 47 procent af danskerne i ægtepar. Det er en lavere andel end for ti og tyve år siden.
Set over de seneste tyve år er der en faldende andel af den danske befolkning, der indgår i ægtepar.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Hvor der i 2001 var 53 procent af de 20-79-årige, der indgik i et ægtepar, er det siden faldet til 51 procent i 2011.
Siden er det faldet yderligere til en andel på knap 47 procent i 2021.
Den faldende tendens ses ifølge statistikbanken i alle aldersgrupper - dog med undtagelse af den ældste aldersgruppe, der er de 70-79-årige.
Her ses der i stedet en stigning af andelen, som indgår i ægtepar - fra 51 procent i 2001 til 60 procent i 2021.
I det hele taget er der en større andel af de 70-79-årige, der i dag finder sammen med en anden, end det tidligere har været tilfældet.
I 2001 var 46 procent af de 70-79-årige enlige. Det er en andel, der i 2021 er faldet til 36 procent.
Samlet for alle de knap 4,2 millioner personer, der bor i Danmark og er mellem 20 og 79 år, er der ligeledes 36 procent enlige.
Samtidig er der 17 procent, der indgår i et par, men hvor man ikke er gift med partneren.
De resterende 47 procent af befolkningen bliver udgjort af dem, der indgår i et ægteskab.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned