Ansatte ved hospitalsafdeling i Aarhus udsat for krænkende adfærd
Bemærkninger som "Jeg kan bedst lide en kvinde på alle fire" og "Du er så irriterende - kan du ikke gå i byen og blive bollet tyk?" fra kolleger til kirurger har fået Arbejdstilsynet til at varsle et påbud mod et sengeafdeling på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Arbejdstilsynet har besøgt afdeling på AUH fem gange i juni. Sengeafsnit på afdeling risikerer påbud.
Kirurger på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) er blevet udsat for seksuelle krænkelser begået af kolleger.
Krænkelserne er sket i form af bemærkninger af seksuelt krænkende karakter.
Det skriver DR på baggrund af en ny høringsrapport fra Arbejdstilsynet.
Rapporten bygger på fem besøg i juni.
I den fremgår det, at der er en overvægt af mandlige ortopædkirurger på afdelingen. Der er især blandt nogle af de erfarne af dem en "kønsdiskriminerende kultur, hvor kvinder nedvurderes på baggrund af deres køn og ikke opfattes som rigtige ortopædkirurger". Det skriver DR.
Et sengeafsnit på afdelingen risikerer nu et påbud fra Arbejdstilsynet.
Det er eksempelvis bemærkninger som "Jeg kan bedst lide en kvinde på alle fire" og "Du er så irriterende - kan du ikke gå i byen og blive bollet tyk?", der har fået Arbejdstilsynet til at reagere.
Den 11. juli gjorde afdelingsledelsen det i en mail til alle ansatte på afdelingen klart, at adfærd som beskrevet i Arbejdstilsynets rapport kan få ansættelsesmæssige konsekvenser.
Ifølge ansatte på afdelingen har de krænkende handlinger været en del af afdelingen i flere år. Det fremgår af rapporten ifølge DR.
De ansatte fortæller, at de har henvendt sig til cheflægen om krænkelserne, men at der ikke er blevet gjort noget.
Cheflæge Sten Larsen fortæller til DR, at seksuelle krænkelser er helt uacceptable på hans afdeling, og at det er blevet forsøgt at sætte en stopper for adfærden.
- Vi har i de her sammenhænge haft både en proces kørende, men også haft personsager, som jeg af naturlige årsager ikke kan referere til. Vi har reageret på de ting, som vi har fået kendskab til. Det har tydeligvis ikke været nok, siger han til DR.
Afdelingsledelsen har indtil midt i august til at sende bemærkninger til Arbejdstilsynet om høringsrapporten.
Sten Larsen siger dog til DR, at han forventer, at afdelingen får et påbud.
DR har uden held forsøgt at få en kommentar fra hospitalsledelsen på AUH.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie