Assistens Kirkegård er nu fredet
Assistens Kirkegård på Nørrebro i København er nu fredet, oplyser Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Dermed er det lykkes Danmarks Naturfredningsforening blandt andet at afværge en supercykelsti igennem den gamle kulturhistoriske kirkegård.
Assistens Kirkegård er så stor en kulturarv, at den er et nationalt anliggende, der skal bevares, mener man i naturfredningsforeningen.
Det er Natur og Miljøklagenævnet enig i og har onsdag besluttet, at den unikke kirkegård skal fredes.
DN glæder sig over afgørelsen.
- Vi glade for afgørelsen, der sikrer, at Assistens Kirkegård får lov at bestå, som det nationale klenodie den er, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og fortsætter:
- Fredningen betyder, at Assistens Kirkegård nu er sikret som en samlet helhed, der både rummer kulturarv og rekreative værdier for byens borgere og besøgende.
Fredningen sikrer kirkegården mod en række foreslåede byudviklingsprojekter - blandt andet en supercykelsti.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned