Specialisterne ansætter mennesker med forskellige former for autisme, som arbejder med it og avanceret dataregistrering.
- Vi får et bedre økonomisk fundament og kan derved tage flere aktive initiativer i forhold til at skaffe flere opgaver. Vi bliver mere konkurrencedygtig, fordi vi ikke behøver at have en opgave i hus, før vi ansætter folk, siger direktør Henrik Thomsen.
Specialisterne har omkring 40 ansatte, hvor 75 procent lider af en eller anden form for autisme. I første omgang skal pengene bruges til at ansætte en sælger og en businessmanager mere.
- Jeg vurderer, at vi i de kommende år kan ansætte 15-20 konsulenter mere. Vi kan tage folk ind i 18, 20 eller 22 timer, og det er vi tilfredse med. De kan lægge en unik detaljefokus i opgaven, og det er eftertragtet viden, siger Henrik Thomsen.
Han er glad for den nye fond, fordi Specialisterne kan være for "sociale" til kommercielle investorer, men for "kommercielle" til sociale donationer. Han betegner Specialisterne som en "virksomhed med en social" side fremfor et "socialt projekt".
Det er en svær balance, siger Henrik Thomsen, og derfor er det ikke noget, alle virksomheder kan kaste sig ud i, selvom der nu er mulighed for at få investorkroner.
- Vores ansatte skal ikke passe ind i segmenter og produktsortimenter, men vores produkt skal passe ind i det, de ansatte kan, så de kan blive til værdi for vores kunder, siger Henrik Thomsen.
Ud over Specialisterne findes der blandt andet virksomheder i Danmark, som har særlig fokus på høre- og synshæmmede.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned