Banedanmark bør kompensere DSB

Hvis DSB ikke er forsinket mere end en halv time i forhold til nødkøreplanen er der ingen kompensation.

Nu vil folketingets Transportudvalg have  Transportminister Henrik Damm Kristensen (S) til at svare på om det kan være rigtigt.
Det er enhedslistens Henning Hyllested, som står som spørgeren og han mener at Banedanmark skal være med til at betale.
- For det første vil jeg gerne have Transportministeren til at svare på om de rejsende bliver kompenseret for de daglige forsinkelser de må leve med i ugevis. Men også DSB må stå til en kompensation fra Banedanmark, som har ansvaret for vedligeholdelsen af skinnenettet og jernbanebroen over Storstrømsbroen. Det må jo være Banedanmarks skyld, hvis DSB har indtægtstab i forbindelse med lukning af jernbanebroen, siger Henning Hyllested.
Spørgsmålene til transportministeren stilles som spørgsmål fra Transportudvalget og det giver ministeren nogle ugers frist til at undersøgen sagen inden der svares.

DSB har allerede afvist at give pendlerne kompensation for de forsinkelser, som pendlerne er udsat for i forbindelse med, at Storstrømsbroen er lukket for togtrafik.

Offentliggjort Sidst opdateret