Banedanmark leder uden held efter Roundup-alternativ

Ukrudt bliver i dag i høj grad holdt fra togskinner i Danmark med glyfosat. Tilladelsen til at bruge midlet udløber i 2022, og Banedanmark leder med lys og lygte efter et alternativ. Hidtil uden succes. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En række alternativer til at rydde jernbanespor for ukrudt med glyfosat er slået fejl, oplyser Banedanmark.

Offentliggjort Sidst opdateret

Banedanmarks nuværende tilladelse til at bruge sprøjtemidlet glyfosat udløber i 2022, og jernbanestyrelsen har de seneste år eksperimenteret med flere mislykkede alternativer.

Det skriver Ingeniøren, der har gennemgået et svar fra transportminister Benny Engelbrecht (S) til Folketinget.

Heri bliver han spurgt, hvad Banedanmark har gjort for at forberede sig på, hvis Banedanmark i 2022 ikke får lov at bruge glyfosat længere.

Her har ministeren hentet svar hos Banedanmark, der oplyser, at flere forskellige alternativer er forsøgt, men uden succes.

Banedanmark svarer, at den har forsøgt sig med blandt andet vanddamp, termisk afbrænding, infrarød stråling, myresyre og hvidløgssaft.

- Ingen af metoderne har vist sig tilstrækkeligt effektive og/eller rentable, skriver Banedanmark.

Banedanmark har dog ikke givet op. Næste forår får det naturlige aktive stof pelargonsyre et forsøg.

Glyfosat er måske bedre kendt som det aktive stof i ukrudtsmidlet Roundup.

Stoffet er mistænkt for at være sygdomsfremkaldende. Tyskland og Østrig har begge fremlagt planer om et forbud mod glyfosat. I USA er der tilkendt erstatninger for kræft udløst af at have benyttet glyfosat.

Ifølge Ingeniøren står Banedanmark for 82 procent af det statslige forbrug af sprøjtemidler. Langt hovedparten er ifølge fagmediet glyfosat.

Der hersker ifølge Ingeniøren lidt tvivl om, hvor meget glyfosat Banedanmark benytter årligt. Banedanmark og Miljøstyrelsen når nemlig frem til to forskellige tal.

Banedanmark angiver et stabilt forbrug de seneste fem år på omkring et ton, mens Miljøstyrelsen angiver et stigende forbrug til omkring 790 kilo i 2016.

Transportministeren har sat gang i en undersøgelse, der skal afklare det reelle forbrug.