Bassist i legendariske Steppeulvene er død
Før han blev kendt som en af Steppeulvene, var Søren Seirup med til at danne gruppen Beefeaters, der ses på billedet. Ud over Seirup bestod gruppen af Peter Thorup, Morten Kjærumgård, Flemming Volkersen og Erling Madsen. Foto: Polfoto/Glargaard Jens
Polfoto/Glargaard Jens
Søren Seirup var med til at skrive musikhistorie som bassist i rockbandet Steppeulvene.
Søren Seirup, bassist i det legendariske rockband "Steppeulvene", er død i en alder af 72 år.
Det skriver musikmagasinet Gaffa.
Søren Seirup spillede i Steppeulvene som bassist fra 1967 til 1970, da bandet blev opløst.
Han spillede bas og mundharmonika på bandets album "Hip", som udkom i 1967, og som regnes for at være en milepæl i dansk musikhistorie.
Forinden havde han i 1964 været med til at danne gruppen Beefeaters.
Efter Steppeulvene spillede han i forskellige andre grupper som "Hey Joe's Ballonrute", "Søren Seirup & Flying Suitcase" og "Søren Seirup Rockband".
Steppeulvene satte sig varige spor i dansk musikhistorie. Foreningen af Danske Musikkritikere har stiftet en pris, Årets Steppeulv, opkaldt efter orkestret.
Det var musikeren Stig Møller, der sammen med Eik Skaløe dannede Steppeulvene.
Eik Skaløe rejste kort tid efter udgivelsen af "Hip" til Indien, hvor hans lig og et afskedsbrev senere blev fundet.
Steppeulvene blev gendannet flere gange med skiftende besætning - uden dog at indspille nogen plader.
Ifølge Gaffa var de sidste år af Søren Seirup's liv præget af nedsat førlighed efter en nakkeoperation og en svær knoglesygdom.
Søren Seirup tilbragte ifølge eb.dk de sidste år af sit liv på plejehjem.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned