Bilister kan forvente længere rejsetid og kø i påsketrafikken
Vejdirektoratet anbefaler, at man kører i god tid og tjekker trafiksituationen, inden man sætter sig i bilen og kører ud i påsketrafikken. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Nogle danskerne drager på påskeferie fredag og lørdag, mens andre formentlig venter til næste uge.
Påsken står for døren, og allerede fredag vil mange danskere bevæge sig på tværs af landet på påskeferie.
Det vil formentlig blande sig med myldretiden og medføre mere trafik fredag mellem klokken 14 og 18. Det viser en trafikprognose for påsketrafikken fra Vejdirektoratet.
Risikoen for mindre kødannelser og tæt trafik er også gældende lørdag mellem klokken 10 og 14.
I midten af ugen i påskedagene ventes vejene også er være befærdet. Onsdag mellem klokken 14 og 18 er der risiko for længere rejsetid. Det samme gælder skærtorsdag mellem klokken 10 og 14.
- Udrejsetrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs hen over landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland, skriver Vejdirektoratet.
Den øgede trafik vil også kunne mærkes på vejene mod de større sommerhusområder.
Vejdirektoratet anbefaler, at man kører i god tid og tjekker trafiksituationen, inden man sætter sig i bilen og kører.
Når påskeferien lakker mod enden, ventes trafikken at kunne blive afviklet uden større forsinkelser.
- Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de store rejsedage, lyder det i en pressemeddelelse.
Det begrunder Vejdirektoratet med, at det ventes, at hjemrejsetrafikken afvikles over flere dage.
Man skal dog som bilist være opmærksom på, at igangværende arbejde med at udvide E45 betyder, at der flere steder er hastighedsnedsættelse og smalle kørespor mellem Vejle og Randers.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned