Bomstærkt København spurter fra resten af Danmark
Hovedstaden står for stort set al økonomisk vækst herhjemme, mens resten af landet stadig er i krisens vold.
Det viser nye tal fra Nykredit, skriver Jyllands-Posten. Tallene peger - ifølge eksperter - på, at man bør bruge flere penge på hovedstaden. Byen kan nemlig blive en endnu større vækstmotor for resten af landet, mener de.
- Man kan diskutere, om ikke man skal lade København køre sit eget ræs, siger Høgni Kalsø Hansen, ekspert i økonomisk geografi ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.
- At vende udviklingen er nok for sent. Man skal passe på ikke at svække København for at stimulere andre områder, tilføjer han.
Meget tyder på, at vækst i hovedstaden er rigtigt godt for resten af landet. Analyser fra OECD viser, at der bliver skabt 20 job i de øvrige landsdele hver gang, der kommer 100 nye job til København og omegn.
Fra 2010 til 2012 voksede den samlede danske økonomi med 2,2 procent, men tallet dækker over store regionale forskelle.
Ifølge Nykredit trak København i den danske vækst-førertrøje med 2,7 procent, mens den jyske økonomi for eksempel kun voksede med en halv procent i 2010 og 2011.
Det billede ser ikke ud til at ændre sig i de kommende år.
Der ligger mange service- og medicinalfirmaer i hovedstaden, og de står bedre end landets industrivirksomheder, som i større grad ligger i resten af Danmark, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned