Borgere går Grønlands politikere på klingen om hverdagens udfordringer

Hvornår skal Grønland blive selvstændigt?

Den debat er der kommet ekstra fart på op til parlamentsvalget 11. marts på grund af Donald Trump, DR's kryolitdokumentar og spiralsagen.

Men da Grønlands politiske top var samlet til valgdebat i byen Ilulissat, handlede det om hverdagsudfordringer.

I løbet af to og en halv time stillede borgere sig frem i Mathias Storch-skolen med deres spørgsmål. Ikke én spurgte direkte til selvstændighed.

I stedet spurgte de om problemer med uddannelse, transport, fiskekvoter og det sociale område. En kvinde gik hen til mikrofonen og fortalte om sin oplevelse med krisehjælp. Grønlandske myndigheder er ikke opsøgende nok efter traumatiske oplevelser og sygdom, lød det.

- Jeg kan komme med et eksempel fra Danmark. Før vi kom ud af sundhedsvæsnet, blev vi mødt af nogen og spurgt om, hvad vi havde behov for, sagde hun ifølge mediet KNR’s simultantolkning.

Derefter rettede hun skytset mod politikerne ved at citere den afdøde danske sanger Kim Larsen:

- Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at hjælpe de svage, fortsatte hun.

Politikerne mødte først udsagnet med larmende tavshed. Herefter blev formanden for socialdemokratiske Siumut, Erik Jensen, udpeget af debatstyreren. Politikeren anerkendte vigtigheden af emnet og talte så om manglende midler og kommunalt ansvar.

Hos det parti, der for mange er blevet synonym med selvstændighed, Naleraq, ser man debatten som udtryk for vælgernes utilfredshed - ikke et manglende selvstændighedsønske.

- Nej, jeg sagde også, før valget blev udskrevet, at vi ikke kommer til at diskutere selvstændighed i det forum, siger partiets formand, Pele Broberg, på telefon dagen efter debatten.

- Det er kun danske journalister og danskere, der gør det, fordi de er bange for at miste Grønland, fortsætter han

Broberg spår, at "mønstret" med spørgsmål om hverdagsproblemer vil gentage sig, da den grønlandske regering og Danmark i hans øjne har svigtet på mange punkter.

Det er velkendt, at Grønland kæmper med et presset sundhedssystem, en haltende økonomi og sociale problemer.

Alligevel er næsten alle grønlandske partier enige om, at selvstændighed er målet. Det er vejen dertil, som deler dem.

Naleraq vil have, at det sker hurtigt. Regeringspartierne Inuit Ataqatigiit (IA) og socialdemokratiske Siumut samt flere andre ønsker et lavere tempo.

På hovedgaden Imaneq i Nuuk ser mange fornuft i en rolig tilgang. Her knitrer sneen under skoene, og der er pænt med liv trods minus 11 grader celsius og en bidende vind.

70-årige Frederik Grønvold arbejder med byggeri i Sermersooq Kommune. Han er bekymret for velfærden, for der mangler veluddannede i Grønland, mener han.

- Nogle har en fornuftig tilgang til selvstændighed, men der er også nogle, der vil have det for enhver pris. Det er der ikke råd til. Du kan jo ikke have en købmandsforretning uden varer, siger Grønvold, der har boet 35 år i Nuuk, men kommer fra Uummannaq nordpå.

Et lignende budskab findes hos Grønlands største parti, venstreorienterede IA.

- Vi kan ikke nøjes med at diskutere dato og årstal for selvstændighed, vi skal også diskutere indhold. Det synspunkt gør mig ikke mindre patriotisk, skriver den fungerende erhvervsminister fra IA, Naaja Nathanielsen, på Facebook.

Fra Siumuts Erik Jensen lød det i starten af februar til DR, at han ønsker en folkeafstemning om selvstændighed i næste valgperiode. Sideløbende med et kommissionsarbejde kunne paragraf 21 aktiveres. Det er den paragraf, der fører til forhandlinger med den danske regering.

Budskabet om en folkeafstemning fastholder Erik Jensen i en mail til Ritzau. Men han siger nu også, at det afhænger af en arbejdsgruppe, og nævner ikke noget om timing i aktivering af paragraf 21.

Andre - også på hovedgaden i Nuuk - mener, at Grønland er nødt til at tage det store skridt snarest muligt.

Blandt dem er Anna Petersen, som er sundhedsassistent i røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

- Vi kan ikke bare vente, indtil alting bliver bedre, siger hun.

- Alting har en begyndelse.

/ritzau/