Børn helt ned til 11 år bruger ADHD-medicin for at få en rus.
Det viser nye tal fra Giftlinjen, der er en national rådgivningslinje, skriver Berlingske Tidende.
I 2006 fik man kendskab til det første tilfælde, hvor en person misbrugte medicinen og fik en overdosis. I 2009 voksede det tal til 44, og børn er stærkest repræsenteret i statistikken.
- Det er min klare frygt, at det går som en løbeild blandt børn, at ADHD-medicin kan bruges som rusmiddel, siger Kim Dalhoff til Berlingske Tidende. Han er overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, der står bag opgørelsen.
Hos U-turn, som er et rådgivnings- og behandlingstilbud for unge i København, kender man også til misbruget. Her fortæller personalet, at unge knuser medicinen og sniffer den. Andre sælger ud af egen medicin.
Opgørelsen viser også, at de unge bruger doser, der er mere end ti gange så høje. som det en ADHD-patient normalt vil tage.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned