Børnehaver og vuggestuer bliver dyrere i flere kommuner
Foto: Polfoto, arkivfotoPolfoto, arkivfoto
Daginstitutionerne ansætter flere pædagoger, og det betyder højere takster for børnenes forældre.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
I hver fjerde kommune bliver det dyrere for forældre at sende børn i daginstitutioner.
Den øgede forældrebetaling til vuggestuer, børnehaver og dagpleje er et resultat af, at der på finansloven er afsat 500 millioner kroner til, at kommunerne kan ansætte flere pædagoger, skriver Berlingske.
I Allerød på Sjælland bliver forældrebetalingen for en institutionsplads fra 1. juni sat op med 39 kroner om måneden.
Forhøjelsen sker "som konsekvens af den statslige pulje" til at hyre flere pædagoger, fremgår det af et notat fra kommunen.
Flere medarbejdere betyder flere udgifter på børneområdet, og kommunerne har ifølge loven ret til at sende en del af den regning videre til forældrene.
Annonce
Hver fjerde ud af de 98 kommuner har besluttet at sætte taksterne op denne sommer eller fra 2016.
Enhedslistens ordfører på daginstitutionsområdet, Rosa Lund, undrer sig over forhøjelserne.
- Når der nu kommer flere penge til området fra finansloven, så kan det ikke være rigtigt at man ude i kommunerne bare hæver forældrebetalingen. Det giver ikke mening, og jeg synes, det er et meget mærkværdigt valg at træffe som kommune, siger Rosa Lund til Berlingske.
SF's børneordfører, Trine Pertou Mach, mener derimod, at det er helt op til kommunerne selv at fastsætte taksterne, og mange kommuner er så hårdt presset økonomisk, at det kun er naturligt, at de øger forældrebetalingen, forklarer hun til avisen.
Formand for Forældrenes Landsforening, Dorthe Boe Danbjørg, er glad for, at normeringerne i daginstitutionerne øges - selv om mange forældre kommer til at betale en smule ekstra.
- Det er jo dejligt, at kommunerne begynder at bruge flere penge på flere pædagoger. Som udgangspunkt arbejder vi for, at forældre skal betale mindre, og vi mener, at forældrebetalingen skal ligge lavere end de nuværende 25 procent. Men i den konkrete situation stiger betalingen som en konsekvens af noget positivt, siger hun til Berlingske.
Daginstitutionen Møllehuset i Gladsaxe. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO/arkivJacob Ehrbahn/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned