Breivik-teater: Ingen ståhej før norsk premiere
Man skulle ikke tro, at det var lørdag, at et af de mest diskuterede danske teaterstykker i lang tid havde premiere midt i den by, som var centrum for de grusomheder, forestillingen forsøger at undersøge.
Oslo synes således ikke at tage sig af, at en dansk teatertrup i aften vil fremvise deres forsøg på at undersøge baggrunden for Anders Behring Breiviks dobbelte terrorangreb sidste sommer, som dræbte 77 i den centrale Oslo og på øen Utøya.
"Manifest 2083", som er skabt af den kontroversielle instruktør Christian Lollike, skuespilleren Olaf Højgaard og dramaturg Tanja Diers, skal klokken 19, på Dramatikkens Hus.
Et lille teater midt i den norske hovedstad, som med sin kapacitet på 80 tilskuere er så undseligt, at receptionisterne på det nærliggende Radisson-hotel må tage internettet til hjælp for at kunne vise vej.
Ikke desto mindre er der udsolgt til de to forestillinger lørdag og søndag, selvom stykket har været udsat for massiv kritik fra nogle af de pårørende til massedrabet sidste sommer.
Folkene bag stykket har sågar modtaget trusselsbreve for deres plan om at lave teater over den indvandrerkritiske massemorders ideologiske tankegods.
Disse røster har dog ikke fyldt noget i de norske medier på dagen for premieren. Og en time før tæppet går, er da også helt roligt på pladsen foran teatret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned