Butikker spiller på forbrugernes sanser
Muzak er igennem mange år blevet brugt til at motivere os til at fylde indkøbsvognen. Nu skal et nyt fænomen, retningsbestemt lyd, gøre salg mere målrettet.
I legetøjsbutikken Hamleys, der ligger i indkøbscentret Fields i København, laver man i øjeblikket forsøg med retningsbestemt lyd.
- Det gør vi for at skabe en god oplevelse og samtidig øge salget, siger Johny Sårde, der er kreativ direktør i firmaet Audiowise, som arbejder med at bruge lyd til at skabe salg.
Markedsføring med retningsbestemt lyd foregår ved, at man kan høre bestemte lyde, når man står foran bestemte produkter.
I Hamleys har man lavet en opstilling med Star Wars-figurer. Hvis man stiller sig lige foran figurerne, vil man høre lyde fra Star Wars-universet. Og det skal give en lyst til at investere i figurerne.
- Vi forsøger at skabe nogle følelsmæssige reaktioner i forhold til et bestemt produkt, siger Johny Sårde.
Det virker åbenbart. I hvert fald har man i testperioden øget salget af Star Wars-dukker med 62,5 procent. Og det endda selv om der var tekniske problemer med lydanlægget i testperioden.
Tidligere har man ved hjælp af retningsbestemt markedsføring i et supermarked øget salget af cola med 42 procent og af bananer med 130 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned