Det danske teater fik hug, da det i januar kom frem, at det ville lave et stykke baseret på terrormorderens manifest 2083, men blev alligevel hurtigt bakket op af det Oslo-baserede Dramatikkens hus.
- For os er det vigtigt at samarbejde med Dramatikkens Hus, da de har beskæftiget sig med tragedien et stykke tid nu og derfor har gjort sig værdifulde erfaringer, som vi vil kunne omsætte i det fortsatte arbejde med forestillingen, siger Christian Lollike.
Kunstnerisk leder i Dramatikkens Hus, Kai Johnsen var i København for at mødes personligt med Christian Lollike kort efter nyheden om teaterstykket satte teaterverdenen på den anden ende.
De diskuterede allerede dengang mulighederne for samarbejde nærmere, og dette samarbejde er nu en realitet. Forestillingen får premiere i København den 11. oktober og efterfølgende i Oslo.
I forbindelse med forestillingen Manifest 2083 vil Caféteatret lancere en seminarrække, der blandt andet sætter højreekstremisme til debat.
Den 22. juli 2011 tog Breivik til Utøya for at slå folk ihjel, og i alt 69 personer døde i massakren. Forinden havde han slået otte ihjel ved en bombesprængning i centrum af Oslo.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie