SF's forslag om at lukke for adgangen til terrorrelaterede hjemmesider, ved at lave en automatisk blokering af bestemte ord på internettet, er umuligt. Det ville nedsætte graden af ytringsfrihed og ville gøre det meget svært for borgerne at bevæge sig rundt på nettet, vurderer Niels Henrik Bertelsen, der er formand for it-forbundet Prosa.
- Den eneste måde, man reelt og virkningsfuldt kan gøre det på, er at lukke ned for samtlige hjemmesider, som indeholder en bestemt ytring eller vending. Men man kan ikke vurdere, hvad der er terror, og hvad der ikke er, siger Niels Henrik Bertelsen.
SF ønsker desuden at sidestille download af bombemanualer og terrorvideor med download af børneporno. Det er et forslag, der møder skepsis hos Prosa-formanden.
- Man kan jo ikke blokere for hjemmesider med børnepornografi. Men man kan overvåge, om folk rent faktisk bruger hjemmesiden og dermed anholde dem for det.
Hvis man indfører automatisk kontrol i Danmark, vil man skulle begynde at sammenligne sig med et censureret land som Kina.
- I kina har de et system, som automatisk lukker ned for hjemmesider. De er jo ligeglade med begrænsningen af borgernes adgang til nettet og ytringsfriheden. Samme billede skal ikke vise sig her, understreger Niels Henrik Bertelsen.
Vagn Ytte Larsen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening, kan heller ikke se, hvordan systemet skulle virke på bibliotekerne.
- Terror er et vidt begreb, og det er umuligt at lave spærring på et bibliotek, som skal have oplysninger, og hvor folk kan søge informationer og viden, siger Vagn Ytte Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned