Coop tilbagekalder frikadellepølser på grund af gas
Frikadellepølser, der er købt i flere af Coop Danmarks butikker, tilbagetrækkes torsdag på grund af gasudvikling, der gør, at pakkerne puster sig op. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Gasudviklingen gør, at pakker med frikadellepølser puster sig op og er uegnet til føde.
En gasudvikling i Coop's Frikadellepølse gør, at pakkerne puster sig op. Derfor tilbagekalder Coop Danmark torsdag varen.
Det oplyser Coop Danmark i en pressemeddelelse.
Varerne er solgt over hele landet i dagligvarebutikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli' & Lokalbrugsen samt Fakta, oplyser informationsdirektør i Coop Danmark Jens Juul Nielsen.
- Pakkerne bliver pustet op. Det ser ud ligesom, når man har pustet i en plastikpose, siger Jens Juul Nielsen.
- Det tyder på, at der er et forhøjet vækst af mikroorganismer i pølserne, det har vi reageret på og trukket dem tilbage.
Det drejer sig om Coop Frikadellepølser, der er holdbar til og med 28. august 2018. Det er henvendelser fra butikkerne, der har gjort Coop Danmark opmærksom på problemet.
- Vi har fået henvendelser fra butikkerne, om det fra er en kunde eller en medarbejder, ved jeg ikke. Men det er relativt fysisk tydeligt, derfor er det nemt at reagere på, siger han.
Coop Danmark råder forbrugere, der har købt pakkerne til at levere varen tilbage til butikken, hvor den er købt eller at kassere den.
Der er ifølge informationsdirektøren ikke påvist, at der er forhøjet vækst af mikroorganismer, men der er en tvivl omkring det.
- Hvis der er forhøjet mikroorganismer i det, så skal man ikke spise det. Og den tvivl er der, så man skal ikke spise dem, siger han.
Informationsdirektøren vil ikke oplyse de præcise mængder, som tilbagetrækningen omfatter.
Coop Danmark er i dialog med leverandøren fra Polen for at finde ud af, om det er noget galt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned