I løbet af de sidste to år er 19 danske soldater blevet dræbt af vejsidebomber i Helmand-provinsen.
Men selvom Taliban uhindret er i stand til at placere bomberne tæt på de danske patruljebaser, er det ikke udtryk for, at de har kontrollen i området.
Det vurderer bataljonschef Lennie Fredskov, som netop er vendt hjem efter seks måneder i Afghanistan.
- Kontrollen med et område kan ikke afgøres ud fra antallet af vejsidebomber. Det svarer til at sige, at det danske politi ikke har kontrol over København, fordi nogen lægger en rørbombe i en sandkasse, siger Lennie Fredskov og fortsætter:
- Vi har i de sidste seks måneder set en stigende tendens til, at folk vil benytte vores skoler og lægeklinikker.
Danske og afghanske soldater har dog gradvist lukket flere af de nordligste baser. I stedet er soldaterne trukket ned for at operere tættere på byen Gereshk.
Mest kendt er basen Armadillo, der blev ryddet for to uger siden. Tidligere har man også opgivet patruljebaserne Attal og Gibraltar.
Ved Armadillo formåede oprørerne at ligge så mange vejsidebomber omkring basen, at danskerne til sidst måtte opgive at patruljere i området. Men det er ikke årsagen til lukningen, fastslår bataljonschefen.
- Det handler om at bruge soldaterne der, hvor de har størst effekt, og det er jeg ikke i tvivl om, at vi gør i øjeblikket.
- Når jeg taler med soldater, som var med til at åbne Armadillo, så siger de, at det er brandærgerligt, at vi må lukke Armadillo, men at det er den rigtige beslutning. Sådan har jeg det også, siger Lennie Fredskov.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned