Dansk Folkeparti køber folkedanseres domænenavn
Dansk Folkeparti har længe skævet misundeligt til Landsforeningen Danske Folkedansere.
Folkedanserne har nemlig siddet tungt på domænenavnet www.df.dk.
Men nu har Landsforeningen Danske Folkedansere efter flere henvendelser valgt at sælge hjemmesideadressen til det politiske parti.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Dansk Folkeparti, der hidtil har haft internetadresse på www.danskfolkeparti.dk, har betalt folkedanserne 75.000 kroner for domænenavnet.
- Det gamle domæne og tilhørende e-mailadresse er gennem årene tit blevet forvekslet med Dansk Folkeparti, og derfor har man nu indgået en aftale om at overdrage domænet, skriver Landsforeningen Danske Folkedansere i pressemeddelelsen.
Foreningens oprindelige navn var ved stiftelsen i 1929 blot 'Danske Folkedansere", og der fra stammer forkortelsen 'DF'.
Folkedansere skal i fremtiden taste sig ind på www.folkedans.dk for at følge foreningens gøren og laden.
Landsforeningen Danske Folkedansere er et moderne idrætsforbund med en professionel konkurrencestruktur, som er førende inden for viden og udvikling af folkedans.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie