Læger Uden Grænser sender en dansk læge til Haiti, og Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors har mobiliseret en pengeindsamling til det jordskælvsramte land.
Læger Uden Grænser sender den 32-årige Jonas Torp Ohlsen, som tidligere har været udsendt til flere afrikanske lande. Og flere danskere kan være på vej, forudser organisationens formand i Danmark, Jørgen H. L. Jørgensen.
Den internationale organisation har i forvejen flere hundrede udsendte og lokalt ansatte i Haiti.
- Behovene synes at være enorme, og derfor sender vi endnu flere læger, sygeplejersker og andre specialister til Haiti, siger Jørgen H. L. Jørgensen.
Folkekirkens Nødhjælp samler penge ind til blandt andet vand, mad, tæpper og medicin, som skal fordeles af den internationale organisation ATC International, der ligesom både lægerne og Røde Kors allerede er til stede i Haiti.
Røde Kors har ikke overblik over skadernes omfang. Men der er ingen tvivl om, at behovet for hjælp er stort, siger den hjemlige generalsekretær, Anders Ladekarl.
- Det er en meget stor katastrofe, og de overlevende derude har brug for al den hjælp, de kan få, siger generalsekretæren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned