En dansk soldat blev søndag ved middagstid dræbt og fire andre soldater lettere såret, da deres mandskabsvogn blev ramt af en vejside bombe.
De sårede soldater modtog førstehjælp på stedet og blev evakueret tilbage til Budwan. Herfra blev de med helikopter fløjet til felthospitalet i Camp Bastion, oplyser Hærens Operative Kommando, HOK.
Den dræbte soldat overlevede indledningsvis eksplosionen, men blev erklæret død efter ankomst til felthospitalet.
Den dræbte er den 33-årige flyveroverkonstabel Martin Kristiansen, som var udsendt som hundefører og tilknyttet ingeniørenheden ved den danske kampgruppe. De øvrige sårede soldater kommer alle fra Ingeniørregimentet i Skive.
To af de lettere såret er nu udskrevet fra Felthospitalet i Camp Bastion.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned