Det Islamiske Trossamfund i Danmark opfordrer nu Libyens konsul i Danmark til at hoppe af.
Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor Muammar Gaddafi har mistet kontrollen over store dele af Libyen, og hans diplomatiske korps undsiger ham.
- Vil du hr. konsul gerne være en del af dette undertrykkende regime og blive husket som en af Al-Hajjajs hjælpere?
- Eller vil du gerne huskes som en nobel statsmand, der ikke kunne acceptere og leve med de regulære folkedrab, der bliver udført i Libyen som lejemord, skriver Islamisk Trossamfund i et brev til konsulen med henvisning til en af den islamiske histories mest grusomme herskere.
- Vi vil kraftigt opfordre dig hr. konsul til at fratræde din position hurtigst muligt og udvise din sande støtte til den libyske befolkning for Guds skyld - for retfærdighedens skyld.
- Tænk ikke på din status efterfølgende, men tænk på hvad der rigtigt - på det rigtige tidspunkt.
- Støtte til den libyske befolkning og til retfærdigheden kan kun gives oprigtigt, når selvopofrelse af ens egen status og position står klart frem i lyset, hedder det i brevet, hvor trossamfundet videre skriver:
- Sådanne beslutninger vil blive husket i historiebøgerne. Alt andet vil blive glemt indtil Dommens Dag vil komme over os.
Senest har en udsending for Muammar Gaddafi tilbudt at forhandle om den libyske leders tilbagetræden. Men det oprørske Nationale Libyske Råd afviser forhandlinger med en leder, som de ikke stoler på.
Oprørerne har erobret flere områder, hovedsagelig i den østlige del af landet, fra den libyske leder.
Det libyske folkekontor i København, der er det nordafrikanske lands repræsentation i Danmark, bebudede sidste uge et pressemøde. Seneste melding er, at hvis det sker, bliver det i denne uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie