Danskere donerer over ti millioner kroner til klimaofre
Folkekirkens Nødhjælp afholdt landsindsamling søndag, hvor omkring 15.000 frivillige indsamlere stemte dørklokker i hele landet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søndag gik flere tusinde frivillige rundt i landet og samlede penge ind til ofre for klimaforandringer.
Der blev samlet omkring 10,5 millioner kroner ind til Folkekirkens Nødhjælp, da nødhjælpsorganisationen afholdt landsindsamling søndag.
Det oplyser Folkekirkens Nødhjælp onsdag. Organisationen understreger, at der er tale om en prognose.
Søndag gik cirka 15.000 frivillige på gaderne for at samle ind. I år havde indsamlingen fokus på de mennesker, som er hårdest ramt af klimaforandringer.
Folkekirkens Nødhjælp oplyser, at det tager tid at få opgjort det præcise beløb. Det skyldes blandt andet, at pengene kommer fra mange kanaler. Det gælder for eksempel MobilePay.
Men ikke desto mindre glæder det generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen, at så mange frivillige hjælper med at samle ind.
- Allerførst vil jeg sige den største tak til de mange tusinde, der gik på gaden for Folkekirkens Nødhjælp i søndags. Det er utrolig vigtigt for os, at så mange danskere engagerer sig i arbejdet for verdens fattigste.
- Og så er det også vigtigt for Folkekirkens Nødhjælp, at vi med årets indsamling har fået sat fokus på, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har de steder på kloden, som i forvejen kæmper med fattigdom og mange andre udfordringer, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Folkekirkens Nødhjælp blev skabt i 1922 af en lille gruppe danske præster i kølvandet på Første Verdenskrig.
Nødhjælpsorganisationen støtter verdens fattigste og hjælper mennesker i nød.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie