CT-scanningerne er en type røntgenundersøgelse, der primært bruges til diagnosticering af kræft, og som leverer et mere detaljeret billede end almindelig røntgen og ultralyd.
Boomet i CT-scanninger bekymrer dog ledende overlæge på neuroradiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Edith Nielsen:
- Især de store undersøgelser af brystkasse, mave og bækken, som anvendes til mange udredninger, kontroller og traumer, er ganske strålebelastende, siger hun til Dagens Medicin og fortsætter:
- Vi ved faktisk ikke, hvad den øgede strålebelastning betyder for folkesundheden på lang sigt.
Ifølge de seneste tal fra Landspatientregistret og Statens Institut for Strålebeskyttelse er det fortrinsvist antallet af scanninger på den samme patient, der er eksploderet. I 2009 fik 112.006 patienter således mere end en scanning - i 2004 lå tallet nede på 63.022.
Edith Nielsen vurderer, at øgede krav fra Sundhedsstyrelsen er en medvirkende årsag til de mange scanninger:
- Tidligere skulle traumepatienter have symptomer for at udløse en scanning, men nu er traumet nok i sig selv. Scanningen laves ikke for at påvise skader, men for at udelukke dem, siger hun og tilføjer, at også den store offentlige bevågenhed spiller ind:
- Det massive og ofte negative fokus på sundhedssektoren i pressen gør, at lægerne bliver defensive. Ingen tør tro på deres kliniske undersøgelser uden billeddiagnostik til at bakke det op, og tærsklen for, hvad man accepterer af risiko, er ganske lav.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned