Danske nordlys-entusiaster har grund til at glæde sig til tirsdag aften.
Der er nemlig gode chancer for, at danskerne kan se det specielle vejrfænomen nordlys, da nattehimlen er forholdsvis skyfri, og månen ikke er til at se.
Det oplyser National Oceanic and Atmospheric Administration (Noaa) ifølge DMI.
- Find et mørkt sted med en fri og mørk horisont og kig i nordlig retning, lyder opfordringen på DMI's hjemmeside.
Noaa vurderer, at der er cirka 35 procent chance for, at himlen over Danmark lyser op i grønne farver tirsdag aften.
Og hvis du skal være heldig at se det smukke vejrfænomen, er mulighederne optimale fra solen er gået ned og indtil cirka klokken 22.00.
Nordlys er ikke helt ukendt på danske breddegrader og kan opstå på alle tider af året.
- I månederne omkring Sankt Hans er det dog sjældent mørkt nok til, at nordlys for alvor bliver synligt.
Mulighederne for se nordlys tirsdag aften skyldes et markant soludbrud, som blev registreret mandag.
Under sådan et udbrud kan store mængder af atmosfære fra solen slippe væk, og det sker ofte i form af en sky af ophedet solgas, som bliver slynget bort med hele 500-1000 kilometer i sekundet.
- Når skyen har rejst de 150 millioner kilometer gennem rummet og rammer Jordens magnetfelt, kan vi få en magnetisk storm, og med stormen følger meget ofte nordlys, forklarer DMI.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned