Folk med søvnproblemer bliver mere syge og dør tidligere end andre mennesker, skriver Videnskab.dk.
Hvis du tror, at du får den søvn, du har brug for, fordi du sover længe om morgenen, kan du tage grueligt fejl.
Ny dansk forskning dokumenterer, at ligegyldigt hvor længe du sover om morgenen, så risikerer du at blive syg og dø for tidligt, hvis du gennem en længere periode sover dårligt, ligger vågen om natten eller skal bruge piller for at falde i søvn.
- Hvis folk siger, at de sover dårligt om natten, er det et faretegn i sig selv. Jo flere søvnproblemer man har, des større er risikoen for at blive syg eller dø for tidligt.
Det siger Naja Hulvej Rod, lektor, ph.d. på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
- Det understreger, at selve kvaliteten af søvnen er vigtig for vores helbred, og at vi formentlig har brug for at komme ned og opleve dyb søvn for at holde os raske, siger hun.
Studiet af i alt 17.000 mennesker - primært mænd - viser, at mænd med søvnproblemer har hele fem gange større risiko for at begå selvmord end andre mænd.
Tallet er muligvis så stort, fordi dårlig søvn kan være et tegn på depression. Tendensen var mest udtalt blandt mænd under 45 år, muligvis fordi søvnbehovet ændrer sig med alderen.
Både kvinder og mænd med søvnproblemer har større risiko for at få forhøjet blodtryk og udvikle sukkersyge.
Ifølge Naja Hulvej Rod kan også stress være en årsag til nætter med ringe søvn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned