Dement mand forsvundet i Rønne

Bornholms Politi efterlyser en dement mand, der er forsvundet i Rønne.

Det drejer sig om den 67-årige Ole Rasmussen, der torsdag aften forsvandt fra adressen Østergade 72 i Rønne.

Manden bor ikke på adressen og kender ikke byen, skriver bornholmske medier.

Ole Rasmussen er cirka 170 centimeter høj, almindelig af bygning og var iført en lang, beigefarvet jakke og sorte gummistøvler.

Politiet opfordrer borgerne i Rønne til at kigge efter i udhuse og kældre, hvor den 67-årige mand kan have søgt ly for kulden.

/ritzau/

En 67-årig dement mand uden kendskab til byen er forsvundet i Rønne.

Offentliggjort Sidst opdateret