Den ældste dansker nogensinde er død - 112 år
Karla Lindholm Jensen kunne med en dåbsattest fra 1908 i november 2019 kalde sig den længst levende dansker.
Den ældste dansker nogensinde, den 112-årige Karla Lindholm Jensen fra Herning, er torsdag gået bort.
Det oplyser hendes familie til Herning Folkeblad.
Med en dåbsattest fra 1908 kunne hun i november 2019 kalde sig den længst levende dansker.
Det var en status, som hun ifølge Herning Folkeblad selv tog med ophøjet ro.
Karla Lindholm Jensen boede hele sit liv i Herning, og trods de mange leveår har hun kun boet i to forskellige gader - og i alt tre forskellig boliger.
Den sidste lejlighed flyttede hun ind i sammen med sin mand i 1974. Året efter blev hun enke.
Og det var her, hun levede, indtil hun torsdag sov stille ind med sine nærmeste i stuen, præcis som hun havde ønsket det.
Indtil pensionisttilværelsen var Karla Lindholm Jensen en arbejdsom kvinde i fuldtidsjob. Blandt andet var hun gennem næsten fire årtier ansat hos Jysk Telefon, før hun og ægtemanden etablerede sig med egen vin- og tobaksforretning, skriver Herning Folkeblad.
Karla Lindholm Jensen blev et kendt ansigt, da hun i 2017 blev portrætteret i bogen "Jenny og de andre 100+" skrevet af Jørn Jørs Pedersen.
I marts 2019 lærte danskerne mere til Karla Lindholm Jensen, da hun medvirkende i DR1-serien "I Danmark er jeg født" om livets begyndelse og afslutning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned