Den danske billedkunstner Henrik Have er død
Den anerkendte danske billedkunstner og forfatter Henrik Have er død på hospice. Han blev 68 år gammel.
Den danske billedkunstner og forfatter Henrik Have er død. Det oplyser kunstnerens familie til TV Midtvest. Han blev 68 år gammel.
Henrik Have døde fredag på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande efter længere tids sygdom.
Henrik Have kom fra København til No ved Ringkøbing i 1970'erne, hvor han indrettede en landejendom som atelier.
Kunstnerisk arbejdede han med maleri, skulptur og digtning og har udført en lang række offentlige og private udsmykninger rundt om i Danmark. Hans produktion favner vidt fra radikal avantgarde til et portræt af dronning Margrethe.
Hans kunstneriske virke har indbragt Henrik Have en række legater og anerkendelser. Blandt andet modtog han i 1990 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Henrik Have arbejdede ifølge TV Midtvest gennem flere år på en skulpturpark på et jordstykke ved gården i No. Her havde han blandt andet portrætteret sine forfattervenner Dan Turell og Peter Seeberg. Skulpturparken nåede ikke at blive færdig inden Henrik Haves død.
For fem år siden blev Henrik Have ramt af sygdom, og i sommer fik han konstateret kræft i leveren og blev indlagt på regionshospitalet i Herning. Herfra kom Henrik Have til Anker Fjord Hospice.
Kunstneren efterlader sig kone og en søn på to år.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie