Der bliver flere og flere fattige danskere

Børn, der ikke bliver fejret på deres fødselsdag, eller voksne, som undlader at købe nødvendig medicin for i stedet at få mad på bordet.

Flere undersøgelser har vist, at det er virkeligheden for danskere med de laveste indkomster. Og den gruppe bliver større, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det viser nye beregninger fra Finansministeriet.

Tallene opgør andelen af danskere i lavindkomstgruppen som dem med en indkomst på under halvdelen af den såkaldte medianindkomst - altså det beløb, som præcis 50 procent af danskerne tjener over, og præcis 50 procent tjener under.

Samme måde definerer OECD en fattig person på.

Ifølge Finansministeriets beregninger voksede andelen i den danske befolkning med en indkomst under denne grænse fra 4,07 procent i 2001 til 6,04 procent i 2009.

Det svarer til, at antallet under OECD's fattigdomsgrænse er vokset fra 217.713 til 332.892 personer i samme periode.

Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten på baggrund af Finansministeriets tal.

Også Kristeligt Dagblad beskriver en negativ udvikling, når det kommer til fattige i Danmark.

På baggrund af nye tal fra EU's statistikbank Eurostat skriver avisen, at Danmark har den 5. højeste andel langvarigt fattige ud af 13 vesteuropæiske lande.

Eurostat definerer langvarig fattigdom ved, at en persons indkomst er under halvdelen af befolkningens medianindkomst, og at den har været det i et år plus to ud af de tre forudgående år.

Det kun Storbritannien, Tyskland, Spanien og Grækenland, der blandt de vesteuropæiske lande har en større andel langvarigt fattige end Danmark.

Samtidig viser tallene, at vi har mistet sin førerposition fra 2001 som det vesteuropæiske land med mindst ulighed.

I stedet har Danmark haft den næststørste ændring i ulighed fra 2001 til 2009, hvilket placerer landet på en 6. plads over mest lige lande.

/ritzau/