Der kører fem gange så mange biler på vejene som i 1962
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det er med god grund, at køerne på motorvejene nogen gange kan virke uendelige. For i dag kører der fem gange så mange biler rundt, som for halvtreds år siden
Danskerne drøner rundt. Der kører fem gange så mange biler på de danske veje ved årsskiftet 2015-2016 som i 1961-1962.
Også antallet af biler er vokset. I 1961 var der 470.000 personbiler i Danmark. I dag er der 2.391.000. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Antallet af personbiler er steget med hele 9 procent siden årsskiftet 2011-2012. Der er også blevet 27 procent flere dieselbiler og 2 procent flere benzinbiler.
I dagens Danmark udgør dieselbilerne nu 30 procent af bilparken, mens benzinbiler udgør 70 procent. Tilbage er elbilerne, og dem er der kun 7900 af i Danmark.
Ved årsskiftet var der 3.041.000 motorkøretøjer på de danske veje. Siden 2011-2012 er der kommet flere af dem, og bestanden af køretøjer er vokset med 5 procent, hvilket svarer til 158.000 motorkøretøjer.
Men det er personbiler, sættevognstrækkere og motorcykler, der er kommet flere af, og færre af alle andre køretøjer.
I absolutte tal blev der 32.800 færre erhvervskøretøjer og 193.000 flere personbiler. Antallet af busser, lastbiler, varebiler og knallert-45 er faldet.
Personbilerne dominerer vejene med 79 procent af motorkøretøjerne, mens varebilerne udgør 13 procent. Motorcykler og knallert-45 udgør 7 procent, og resten er hovedsageligt busser og lastbiler.
I dag ejer privatpersoner 91 procent af personbilerne, mens de resterende 9 procent er ejet af erhvervene.
Det er næste uændret i forhold til i 2011-2012.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned