Blodpropper i hjerte og hjerne - også kaldet for slagtilfælde og hjerteinfarkt - rammer især rygere. 9 ud af 10 af dem, der får slagtilfælde, før de fylder 50 år, har røget eller været passive rygere i årevis.
Nu er det lykkedes forskere fra Glostrup Hospital at finde frem til en hidtil ukendt biologisk mekanisme, der forklarer, hvorfor cigaretterne øger risikoen for slagtilfælde. Det skriver Videnskab.dk mandag morgen.
Synderen er cigaretrøgens fedtopløselige partikler, der trænger ind i blodkarrenes vægge og hen til de steder, hvor der i forvejen er en inflammation og begyndende forsnævring på grund af fedtaflejringer.
De fedtopløselige stoffer sætter yderligere skub i den proces ved at gøre karvævet tykkere og få blodårerne til at trække sig sammen. Konsekvensen er, at de forsnævringer, der i forvejen er i blodbanerne, bliver endnu mere udtalte, så blodkarret let stopper til.
Opdagelsen er gjort af den nyudklækkede ph.d. Hardip Sandhu og hendes vejleder, Lars Edvinsson, der ud over at være leder af Forskerparken ved Glostrup Hospital også er professor i kredsløbssygdomme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
- Opdagelsen er en milepæl i forståelsen af, hvorfor rygning fører til slagtilfælde, og nu, hvor vi forstår mekanismen, kan vi bedre forebygge, at rygere bliver ramt af sygdommen, siger Lars Edvinsson til Videnskab.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned