Danske diabetikere kan skyde en hvid pil efter ordentlig behandling. Diabetesforeningen har analyseret netop offentliggjorte tal fra Sundhedsstyrelsens såkaldte Nationale Indikatorprojekt (NIP), og resultatet er nedslående. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Op mod 80 procent af landets diabetikere har et såkaldt langtidsblodsukker, der ligger for højt i forhold til de lægelige anbefalinger. Derudover har over halvdelen af diabetikerne for højt blodtryk og kolesterol. Alle tre faktorer er afgørende for udviklingen og omfanget af alvorlige følgesygdomme som for eksempel blodprop i hjertet, nyresygdom, nedsat følelse i fødderne og amputationer.
- Katastrofalt, siger formand i Diabetesforeningen og diabetesprofessor Allan Flyvbjerg.
- Patienterne lever invaliderende liv, når behandlingen ikke skaber de resultater, der er målet. Det bør være 80 procent, som når i mål og ikke omvendt, vurderer Flyvbjerg.
I hver af landets fem regioner findes der diabetesudvalg, og det er disse udvalg, der skal finde frem til en plan, der kan skabe bedre resultater i diabetesbehandlingen, mener Flyvbjerg.
I dag har omkring 240.000 danskere fået konstateret diabetes. Derudover skønnes det, at omkring 200.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og at 500.000 til 700.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes. 30 til 40 procent af prædiabetikerne udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie