Diarré ødelægger ferien for 44 procent
Har du prøvet at måtte blive tilbage på hotellet med dårlig mave, mens de andre tog på stranden? Så er du ikke alene.
En ny undersøgelse viser, at 44 procent af danskerne har prøvet at få en udlandsferie ødelagt af diarré.
Faktisk er dårlig mave den hyppigste årsag til sygdom på ferien. Særligt i Sydeuropa og Asien skal de følsomme, danske maver være på vagt.
Men danskerne er langt fra gode nok til at passe på hygiejnen, når de rejser til udlandet. Det mener farmaceut Camilla Lauermøller.
- I stedet for at vente til skaden er sket og man har fået dårlig mave, skulle danskerne hellere forebygge sygdommen med for eksempel mælkesyrebakterier, siger hun i en pressemeddelelse.
I 2011 blev omkring 1100 personer indlagt i udlandet med så voldsom diarré, at de dehydrerede og fik feber. Men langt de fleste kommer sig efter et par dage, som bare er ærgerlige at skulle hive ud af en uges ferie.
Undersøgelsen er udført at analyseinstituttet Epinion, som har interviewet 1019 danskere i alderen 30 til 60 år om deres sundhed på rejser i 2011.
På Samos i Grækenland synes Kiki Wiese, der er guide for Star Tour, at de gæster hun møder er godt forberedt hjemmefra.
- Jeg synes vores gæster er virkelig gode. Man kan ikke altid undgå, at man får dårlig mave på ferien, men mange af de gæster, jeg møder, har altså undersøgt hjemmefra, hvad de skal være opmærksomme på, siger hun til Ritzau.
Hun har også været guide i Thailand. Der oplever hun oftere, at det går galt.
- Man skal altså have hovedet med sig, når man rejser sydpå. Det er klart, at man løber en risiko, hvis man går ud og spiser ved et gadekøkken eller en af de knallerter, der kører rundt med køkken bagpå, fortæller hun.
I 2011 rejste danskerne til udlandet 7,5 millioner gange.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned