Regeringens husdyrlov er så skandaleombrust og uklar, at Danmarks Naturfredningsforening vil have Rigsrevisionen til at lave en uvildig revision af den.
- Der er så meget tvivl om, hvorvidt den efterhånden meget dyre husdyrlov faktisk gavner miljøet eller landbruget for den sags skyld, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), og fortsætter:
- Loven koster borgerne dyrt, og der smides i stor stil gode penge efter dårlige.
Husdyrloven skal sikre, at landmanden bruger den bedst mulige miljøteknologi, så den omgivende natur og miljø ikke lider skade ved ændringer i landbrugets bedrifter.
Men kommunerne har fra starten haft svært ved at administrere efter loven.
- Foreløbigt har staten smidt ekstra 105 millioner kroner efter loven. Dertil kommer, hvad det har kostet kommuner, grønne organisationer, landbruget og klagenævn at handle efter den, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun forventer, at skatteborgerne desuden kommer til at betale store erstatninger til landmænd, der på grund af den uklare lov får tilladelser til at udvide deres bedrifter ved naturområder i strid mod EU-miljøreglerne.
Tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (V) afsatte 100 millioner kroner og et rejsehold til at hastebehandle den voksende sagspukkel i kommunerne.
Men det medførte masser af sager i Miljøklagenævnet, da de grønne organisationer klagede over mange af sagerne.
Senest har miljøminister Karen Ellemann (V) afsat yderligere fem millioner kroner. Nu får en kommune 15.000 kroner hver gang, den genbehandler en afgørelse, efter Miljøklagenævnet har sendt den retur til kommunen på grund af fejl.
- Det hele roder rundt og er så uskønt, at uvildige bør gennemgå sagen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie