Dronning Margrethe slår igen fast, at hun ingen tanker har om at træde tilbage som monark for i stedet at lade kronprins Frederik overtage tronen.
Det siger hun på et pressemøde i forbindelse med sit 40-års-jubilæum som regent.
- Det ligger i den stilling, man har. Det er selve essensen, forklarer dronning Margrethe.
- I mine øjne er den stilling i et arveligt monarki, at når den gamle konge dør, så bliver den nye regent. Jeg føler, at det er en pligt, man får overleveret. Man skal blive der hele livet, siger hun.
Dronning Margrethe er flere gange i løbet af de 40 år blevet spurgt om, hvornår hun eventuelt vil træde tilbage for at lade sin søn tage over. Men hun slår fast, at hun føler sig godt tilpas i den stilling, hun har arvet.
- Det er en forpligtelse, jeg har det vældig godt med, siger hun.
På lørdag er det præcis 40 år siden, at dronning Margrethe blev udråbt som dansk dronning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned