Årets Cavlingpris bliver givet for afsløringer af, at daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerium har begået ulovligheder.
DR-journalist Jesper Tynell får Dansk Journalistforbunds fornemme pris for sine indslag i programmet Orientering på DR's P1.
- Han har i en række indslag i Orientering på P1 dokumenteret, hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget, lyder det i begrundelsen fra Cavling-komitéen.
Tynell har ifølge Cavling-komitéen blandt andet påvist, at Claus Hjort Frederiksen uden om Folketinget afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job. Ministeren pålagde ulovligt kommunerne at standse udbetalingen af kontanthjælp til mennesker, der ikke var omfattet af den såkaldte 300-timers-regel. Ministeren bestilte statistikker hos sine embedsmænd, der skulle vise, at kommunerne var bedre end arbejdsformidlingerne til at få ledige i arbejde. Og han iværksatte forsøg med tvangsaktivering af sygemeldte uden først at spørge Folketinget.
Prisen består af 20.000 kroner og en statuette, som forestiller journalisten Henrik Cavling, som stiftede det daværende københavnske journalistforbund i 1904.
Claus Hjort Frederiksen (V) er i dag finansminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie