DSB har problemer. Både med økonomien, togene, forsinkelserne og også med kunderne.
Problemerne med togdriften afspejler sig nemlig også i passagerernes oplevelser, som bliver stadig mere negative. Det viser en ny kundetilfredshedsundersøgelse, som er foretaget i tredje kvartal 2011.
Her er det kun hver femte DSB-kunde, der erklærer sig tilfreds med at rejse med selskabet, mens fire ud af ti er sig utilfreds.
Mogens Jønck, kommerciel direktør i DSB, mener i høj grad, at utilfredsheden hænger sammen med den negative omtale, DSB har fået i medierne.
- DSB har været i økonomisk krise - og det er vi i og for sig stadig - og det påvirker selvfølgelig stadig den generelle opfattelse af DSB, siger han.
Kundetilfredsheden er faldet i alle dele af landet, og den er nu tæt ved det laveste niveau siden 2007. Mogens Jønck erkender da også, at der har været en række konkrete problemer i selskabet.
Han nævner selv flere direktørskift, økonomiske udfordringer og fejlbehæftede IC4-toge som elementer, der har haft indflydelse på kundernes overordnede tilfredshed.
- Primært vil vi forsøge at forbedre den oplevelse, man har i toget af service. Og så vil vi forbedre trafikinformationen til kunderne i tilfælde af uregelmæssigheder, siger han.
Ifølge undersøgelsen skyldes den stigende irritation særligt salgspersonalets rådgivning, mængden af ledige siddepladser, niveauet for rengøring i togene og informationen ved skred i køreplan.
- DSB's stigende rejsetal skyldes derfor ikke en generelt forbedret kundetilfredshed, konkluderer DSB i undersøgelsen.
I stedet peges der på nye rabatkort til studerende og stigende benzinpriser, som forklaringen på de stigende passagertal.
Det er især hos pendlere og de erhvervsrejsende, at utilfredsheden stiger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned