De 500 millioner af beløbet er nemlig bundet op på en rabatordning på reservedele, som udløber med udgangen af 2012. Hidtil har DSB kun brugt rabatter for cirka 110 millioner kroner.
- Jeg har aldrig set noget lignende, siger Christian Bjørnskov, lektor ved Aarhus School of Business, til ing.dk.
DSB skriver i et notat til Folketingets Transportudvalg, at der er en risiko for, at rabatten ikke kan udnyttes fuldt ud. Det får Christian Bjørnskov til at undre sig over, hvorfor DSB har accepteret sådan en aftale med AnsaldoBreda.
- Det ligner en meget dårlig aftale for DSB, men alletiders for AnsaldoBreda. De får jo - hvis DSB bruger muligheden - ekstra omsætning for en halv milliard her og nu. Og hvis DSB ikke køber reservedele, sparer man jo også penge, siger han.
- Jeg har ærlig talt svært ved at forestille mig, hvad de har tænkt i DSB, siger Christian Bjørnskov til ing.dk.
Liberal Alliances transportordfører, Leif Mikkelsen, vil nu have transportminister Henrik Dam Kristensen (S) til at forklare, hvorfor DSB ikke har udnyttet rabatten. Han henviser samtidig til, at DSB i sit årsregnskab i 2010 forventede, at "rabatten vil kunne realiseres".
DSB oplyser til Folketingets Transportudvalg, at man efter usikkerheden, om IC4 helt skulle droppes, nu har genoptaget forhandlingerne om at forlænge rabatordningen til efter 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie