De medicineksperter, der er ansvarlige for information om lykkepiller til landets læger, har selv store økonomiske interesser i producenterne af pillerne. Det skriver Ekstra Bladet.
De tre ansvarlige eksperter for teksten til lægerne har tætte forbindelser til de selvsamme firmaer. Den ansvarshavende redaktør for lægernes opslagsværk, promedicin, Court Pedersen, ejer således aktier i medicinalfirmaet Lundbeck.
En anden af eksperterne, Per Damkier, skriver afsnittene om graviditet og medicin og tjener samtidig penge som foredragsholder for Lundbeck og andre medicinalgiganter.
Den tredje ekspert, Poul Videbeck, underviser hos lykkepille-producenterne Pfizer, Lundbeck og Eli Lilly, hvor han også arbejder som konsulent.
Og det er meget problematisk, siger praktiserende speciallæge Inga Marie Lunde, der er medlem af netværket Læger Uden Sponsor.
- Det er ingen tvivl om, at disse læger varetager andre interesser end, hvad der er bedst for patienterne, fordi de også har en interesse i at holde medicinalfirmaernes omsætning og aktiekurs oppe, siger hun.
Kritikken deles af professor Peter C. Gøtzsche, der er leder af det uafhængige Nordiske Cochrane Center.
- Forskningen viser, at læger bliver mere positive over for lægemidler og mindre kritiske over for deres bivirkninger, hvis de har økonomiske interesser i medicinalindustrien. Det er også derfor, at industrien knytter så mange læger til sig, siger han.
Professor Court Pedersen, den ansvarshavende redaktør for indholdet på promedicin.dk, kan ikke se, at hans aktier i Lundbeck skader hans troværdighed i forhold til indholdet på siden.
- Hvis nogle ønsker jeg sælger mine aktier, så gør jeg det uden videre, siger han til Ekstra-Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned