Lukningen af den skrantende Storstrømsbro giver ikke kun de rejsende en længere transporttid. For dem, der rejser med rejsekortet fra Nykøbing og mod nord, er der også kommet lidt ekstra motion til.
Selvom det i øjeblikket er busser, der fragter passagererne til hurtigtogene i Vordingborg, skal man som rejsende på rejsekortet nemlig stadig huske at tjekke ind, inden man begynder rejsen. Og det kan kun ske på stationens perron. Dermed skal der også en lille ekstra gåtur til, før rejsen på lovlig vis kan begynde, og der er ingen udsigt til, at det bliver ændret.
- Fordi busserne er lejet, har de ikke udstyret til, at man kan tjekke ind der. Vi har heller ikke nogen mobile automater, vi kan udstyre dem med eller placere der, hvor de holder, siger Søren Damm, der er kommunikationspartner i DSB.
Ifølge Søren Damm har man i stedet bedt busserne om at holde så tæt på perronen som muligt, så passagerne ikke skal gå så langt.
- Men det er bestemt ikke en løsning, vi er glade for. Vi har bare ikke kunnet tage højde for denne situation, understreger han.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie