Elever: Uro i klassen er værre end støj
Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, mener ikke, at det generelle støjniveau i klasserne er et problem. Men der er for meget uro, og det forstyrrer undervisningen, lyder det.
- Uroen er ikke nødvendigvis det samme, som at det er rigtig højt, og om hvor mange decibel, der er.
- Det betyder, at når vi skal tie stille, så er der stadig nogle, der sniksnakker. Det kan være en lille larm, men det er stadig meget forstyrrende, siger hun.
- Vi er alle sammen lidt for dårlige til at holde uroen nede. Både elever og lærere, siger Anne Vienberg Hansen.
Et nyt forskningsprojekt, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lunds Universitet står bag i samarbejde med en række støjeksperter viser, at det gennemsnitlige støjniveau i klasseværelser på skoler ligger på 72 decibel.
Der er en del under grænseværdien, der ligger på 85 decibel.
Agnete Vienberg Hansen opfordrer til regler i klasserne for at holde styr på støjen.
- Vi foreslår, at man laver nogle spilleregler, som eleverne selv finder ud af, for eleverne vil heller ikke have, at der er uro og støj i klassen. Når der er et klassefællesskab, er det også nemmere at overholde de regler, der nu er lavet, siger hun.
Samtidig opfordrer elevformanden lærerne til i højere grad at tage styring over klasserne.
- Det skal ikke være på en ultra diktator-agtig måde, men de skal vise, at det er dem, der styrer klassen. Læreren skal selvfølgelig også lytte til elevernes idéer, siger Agnete Vienberg Hansen.
Forskerne bag projektet har målt støjen i almindelige undervisningstimer som dansk, historie og matematik samt foretaget enkelte målinger ved indendørs gymnastikundervisning.
Her steg støjen med 6,6 decibel, men den lå stadig under grænseværdien på 85 decibel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned