Elselskaber politianmeldt for at vildlede forbrugere
To elselskaber er politianmeldt for ulovlig markedsføring og vildledning af kunder. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To elselskaber er anmeldt af Forbrugerombudsmanden til politiet for deres markedsføring via telefonsalg.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt elselskaberne Grow Energy og Elektron for at vildlede forbrugerne og lave uønsket telefonsalg.
Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.
- Vi modtager fortsat mange klager over enkelte elselskabers telefonsalg. Hvis forbrugerne ikke har givet samtykke til at blive ringet op, er de ikke bundet af aftalen med elselskabet.
- Forbrugerne klager typisk over, at telefonsælgerne lader, som om de ringer fra forbrugerens nuværende elselskab, eller at de giver forkerte oplysninger om, at forbrugeren kan spare penge ved at skifte elselskab, skriver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i meddelelsen.
Grow Energy, der ligger i Roskilde og markedsfører sig på at kunne levere grøn strøm, er politianmeldt for at have ringet til 12 forbrugere uden samtykke og for at have vildledt otte af dem under samtalen.
Blandt andet ved at sælgerne har ladet, som om de kom fra forbrugernes eksisterende elselskab.
Elektron, der ligger i Aarhus og ligeledes markedsfører sig på at kunne sælge grøn strøm, er politianmeldt for nogenlunde samme telefonsælgerpraksis.
- I et opkald til to samboende forbrugere har Elektron desuden oplyst i strid med sandheden, at de havde vundet i en konkurrence, og at telefonsælgeren derfor havde fået lov til at tilbyde dem en fastprisaftale på strøm, skriver Forbrugerombudsmanden.
Ud over de to elselskaber er virksomheden BigInGreenland, en leadvirksomhed, der lever af at fremskaffe samtykker til telefonsalg, politianmeldt.
- BigInGreenland bliver politianmeldt for at have medvirket til ni af de ulovlige opkald.
- Leadvirksomheden har medvirket ved at sælge urigtige oplysninger til Grow Energy om, at de ni forbrugere havde deltaget i en konkurrence på internettet, hvor de gav samtykke til at blive kontaktet telefonisk af Grow Energy, skriver Forbrugerombudsmanden.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie