Energistyrelsens kontrolbesøg på den danskkontrollerede plantagevirksomhed United Plantations (UP) i Malaysia var planlagt i forvejen af Energistyrelsen i samarbejde med UP.
Forklaringen er, at Energistyrelsen ikke har nogen myndighed i Malaysia, og dermed ikke har nogen formel adgang til UP's plantager.
Det oplyser Energistyrelsen, efter at Politiken i søndagens avis har rejst tvivl om uvildigheden af tilsynsbesøget.
Sidste år tog Energistyrelsen på tilsynsbesøg på virksomheden for at kontrollere dens brug af to af verdens farligste pesticider, paraquat og monocrotophos.
Selv om det er forbudt at bruge disse pesticider i Danmark, konkluderede styrelsen bagefter i en redegørelse, at arbejdernes sikkerhed på United Plantations (UP) ikke var i fare, skriver Politiken.
Men ifølge Energistyrelsen bygger Politikens afsløring på en fundamental misforståelse.
- Energistyrelsen har et samarbejde med UP om fire biogas- og biomasseanlæg, men vi har hverken myndighed, kompetence eller ekspertise i brugen af pesticider eller insektmidler i palmeolieplantager, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Ifølge styrelsen bygger tilsynsredegørelsen på de faglige vurderinger, som en uafhængig kontrollør med særlig ekspertise inden for planteolieproduktion og plantagedrift kom med.
- Tilsynet er udført af en RSPO-kontrollant (en international non-profit organisation. red.) og fulgte de sædvanlige retningslinjer for organisationens kontrol med oliepalmeplantager, der skal certificeres som bæredygtige, skriver styrelsen.
Korrespondancen mellem Politiken og Energistyrelsen kan læse på www.ens.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned