Men kommende forældre får alligevel i stor stil lov til selv at vælge deres donor ud fra for eksempel hans uddannelse og sportspræstationer. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I fjor blev der gennemført cirka 9600 donorinseminationer herhjemme.
Sædbankdirektør Ole Schou fra Cryos International, som er en af verdens største sædbanker, anslår, at over halvdelen af donorsæden stammer fra donorer med udvidede profiler hos sædbankerne.
Enlige, lesbiske og barnløse par vælger i vid udstrækning at blive insemineret på jordemorklinikker, der på grund af et hul i loven ikke er underlagt reglerne.
Klinikkerne kan dermed tilbyde forældre selv at udvælge sæddonoren ud fra detaljerede profilkataloger med oplysninger om blandt andet donorens personlighed, karriere, familiebaggrund, musik- og sportsinteresser.
- De kommende forældre designer dermed deres barn, og de udvidede profiler illustrerer en forfejlet holdning til det at få et barn.
- Det lægger et urimeligt pres på barnet om at blive noget bestemt. Det er uacceptabelt, siger formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, til Jyllands-Posten.
Han peger på, at anvendelsen af udvidede profiler vil øges, hvis politikerne vedtager et lovforslag, der behandles i denne uge. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) deler ikke Jacob Birklers bekymring.
- Jeg synes ikke, der er tale om designerbørn, fordi man kender faderens udseende og andre egenskaber. Det gør de fleste, der ikke har fået kunstig befrugtning, jo også.
- Forældre skal have mulighed for at vælge den donationsform, der er den rigtige for dem, siger Astrid Krag til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned