EU vil hæve indsatsen inden for forskning i klima og energi markant. I perioden 2014-2020 skal der bruges omkring 200 milliarder kroner på dette område.
Det foreslår EU-Kommissionen i rammeudspillet Horizon 2020 ("Horisont 2020") om forskning og innovation, der præsenteres onsdag.
Forslaget er godt nyt for beskæftigelse og vækst, og ikke mindst for omstillingen til bæredygtige energiformer og dermed for klimaet, siger klimakommissær Connie Hedegaard.
- Kommissionen foreslår, at hele 35 procent af alle midlerne - svarende til 200 milliarder kroner - skal gå til klimarelaterede projekter.
- Det er et resultat, jeg er stolt af. Forslaget er endnu et eksempel på, at indsatsen for vækst og beskæftigelse sagtens kan gå hånd i hånd med en styrket klimaindsats, siger Connie Hedegaard.
Det kommende danske EU-formandskab skal nu forhandle Horizon 2020 igennem Ministerrådet i foråret 2012. Forskningsbudgettet stiger med 60 procent fra det nuværende til det kommende budget - fra 54 milliarder til 80 milliarder euro.
Dansk Erhverv er begejstret over forskningsudspillet, siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann i en kommentar.
- Kommissionen har taget livtag med den uproduktive landbrugsstøtte til gavn for nye investeringer i fremtidens arbejdspladser, og det hilser vi særdeles velkomment, siger han.
Connie Hedegaard fastslår, at det er nødvendigt for EU at øge bevillingerne til innovation og forskning.
- I Europa kan vi ikke konkurrere på hverken lønninger, arbejdstid eller pensionsalder. Og vi halter bagefter i forhold til produktivitet og en lang række andre konkurrenceparametre, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned