Faglærte får bedre mulighed for at uddanne sig videre
Fra i år bliver det lettere for faglærte søge om at blive optaget på en videregående uddannelse. Og ansøgningen skal skrives hurtigt, for der er frist den 15. marts klokken 12.00 Foto: Polfoto/Hove Olesen Peter
Polfoto/Hove Olesen Peter
Tømrere, kokke og andre faglærte har nu bedre muligheder for at videreuddanne sig. Fristen er 15. marts. Læs her hvordan der søges.
Fra i år får faglærte som snedkere, sosu-assistenter og mekanikere bedre muligheder for at læse videre og tage en videregående uddannelse.
Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Det betyder, at faglærte får lettere ved at bygge ovenpå den uddannelse, de allerede har og udvide deres kompetencer med en videregående uddannelse.
Nu kan faglærte nemlig søge om en plads på en relevant videregående uddannelse uden at skulle supplere med gymnasiale fag, hvilket de førhen skulle.
Og alle med en treårig erhvervsuddannelse kan vælge at skifte spor, hvis de ønsker at læse en anden og ny erhvervsuddannelse.
Men hvis man går og drømmer om at læse videre på en ny uddannelse, har man travlt med at skrive en ansøgning.
I år er ansøgningsfristen for kvote 2-ansøgninger nemlig onsdag den 15. marts klokken 12.00.
De nye regler giver faglærte mulighed for videreuddannelse på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Dog giver reglerne ikke mulighed for at søge ind på en bachelor- eller kandidatuddannelse.
De nye regler skaber stor begejstring hos Ole Heinager, der er direktør for uddannelsesinstitutionen NEXT. De tilbyder 41 erhvervsuddannelser indenfor blandt andet byggeri, kontor og sundhed.
- Det er jo helt fantastisk. Det er det, vi har ventet på i mange år. Nu er ens muligheder efter en erhvervsuddannelse åbne og mange, siger han.
Unge vælger erhvervsuddannelserne fra og de gymnasiale uddannelser til i dag, fordi den åbner flere muligheder for videre uddannelse, mener Ole Heinager.
- De unge og deres forældre fravælger i dag erhvervsuddannelserne, fordi de er bange for, at de ikke kan læse videre og ender med at skulle være murer hele deres liv, siger han.
Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse. Den målsætning blev fastlagt af regeringen i 2014. Og de nye regler gør det lettere at få nye elever til erhvervsuddannelserne, siger Ole Heinager.
- De nye regler giver vores elever flere muligheder. Og det vil klart gøre det lettere at få nye elever, fordi vi kan vise, at de kan uddanne sig videre.
Målet er, at mindst 25 procent af alle elever i 9. og 10. klasse skal søge ind på en erhvervsuddannelse i 2020.
Men der er stadig lang vej til målet. I 2016 søgte 18,4 procent af eleverne i målgruppen ind på en erhvervsuddannelse.
Sådan kan faglærte få en videregående uddannelse
Fra i år får faglærte som snedkere, sosu-assistenter og mekanikere bedre muligheder for at læse videre og tage en videregående uddannelse.
Det er nemlig kommet nye regler for faglærtes muligheder for at blive optaget på en videregående uddannelse.
Og hvis man går og drømmer om at læse videre på en ny uddannelse, har man travlt med at skrive en ansøgning.
I år er ansøgningsfristen for kvote 2-ansøgninger nemlig onsdag den 15. marts klokken 12.00.
Læs om de nye muligheder her:
* Alle med en treårig erhvervsuddannelse kan fra i år søge ind på alle erhvervsakademiuddannelser. Nogle skal suppleres med gymnasiale fag.
* Faglærte kan søge om en plads på en særligt relevant videregående uddannelse, der ligger i forlængelse af personens erhvervsuddannelse. Og antallet af uddannelser, der betragtes som særligt relevante, er blevet øget i år.
* Alle erhvervsuddannede, der vil læse en videregående uddannelse, skal søge om optagelse gennem kvote 2 senest den 15. marts kl. 12 på www.optagelse.dk.
* De nye regler er en del af erhvervsuddannelsesreformen, der blev vedtaget i 2014 af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Kilder: Pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet udsendt den 10. marts 2017.
/ritzau
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen